Vedtægter for ”Grundejerforeningen Stendyssen”

 

 

Kyndeløse Nordmark

4070 Kirke Hyllinge

af 26. juni 2013

§ 1

Navn, sted og medlemmer
Foreningens navn er: Grundejerforeningen Stendyssen, beliggende i Kyndeløse Nordmark, 4070 Kirke Hyllinge.
Foreningens medlemmer er ejere af de parceller, der er udstykket af matr. nr. 13 b af Kyndeløse, Hyllinge sogn.

§ 2
Medlemskab
Enhver parcelejer har i følge skødet pligt til at være medlem af grundejerforeningen og er underkastet foreningens love.
Ingen andre end sådanne parcelejere kan være medlemmer af foreningen.

§ 3
Formål, kontingent og drift
Foreningens formål er at varetage ovennævnte parcelejeres fællesinteresser med hensyn til deres parceller og foreningens fællesarealer, og at træffe bestemmelse med hensyn til anlæg og vedligeholdelse af veje m.m., samt gennem kontingent at fordele udgifterne herved blandt foreningens medlemmer.
Ved optagelse i foreningen og ved ejerskifte betales et indskud på kr. 500,- pr. parcel. Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling.Restance ud over 3 måneder må ikke forekomme.Af kontingent afholdes udgifter til foreningens virke, herunder udgifter til møder, porto, hjemmeside, eventuelle honorarer, vedligeholdelse af foreningens matrikel, administration m.m.
 

§ 4
Bestyrelsens økonomiske disponering
Bestyrelsen kan selvstændigt kun disponere over beløb, der er nødvendige til foreningens daglige drift, herunder bl.a. uopsættelige reparationsarbejder.
Ved større dispositioner kræves generalforsamlingens tilslutning.
 

§ 5
Ordinær generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes i maj eller første del af juni på et af bestyrelsen valgt sted. Indkaldelse og dagsorden sendes pr. mail og kan ses på foreningens hjemmeside senest 30 dage før denne afholdes. Referat af generalforsamling offentliggøres på foreningens hjemmeside.
På generalforsamlingen skal følgende punkter behandles:
1.Valg af dirigent
2.Beretning
3.Regnskab
4.Indkomne forslag
5.Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår
6.Valg af bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant
7.Valg af 2 revisorer og 1 suppleant
8.Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før generalforsamlingen og vil være tilgængelige på foreningens hjemmeside sammen med revideret dagsorden senest 5 dage før den ordinære generalforsamling.

Afstemning sker ved håndsoprækning, med mindre mindst 3 af de fremmødte kræver skriftlig afstemning.

§ 6

Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt, eller når mindst 1/3 af medlemmerne indgiver skriftlig begæring herom til bestyrelsen med angivelse af dagsorden. Bestyrelsen har ret til at påføre dagsordenen punkter, som den ønsker behandlet samtidig.

Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter at lovlig begæring herom er fremkommet til bestyrelsen.
Ekstraordinær generalforsamling indvarsles med 14 dages varsel ved almindeligt brev eller mail.
 

§ 7
Vedtægtsændringer

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer.
Vedtægtsændringer kan dog kun foretages, når mindst 2/3 af det samlede antal medlemmer er til stede på generalforsamlingen, og såfremt mere end halvdelen af de fremmødte stemmer for vedtægtsændringerne.

Såfremt den vedtægtsændrende generalforsamling ikke er beslutningsdygtig, skal der inden en måned afholdes en ny lovlig indvarslet generalforsamling med samme dagsorden. På denne nye generalforsamling kan beslutning træffes uden hensyn til, hvor mange medlemmer, der er til stede eller repræsenteret.

 

§ 8
Stemmeret

På generalforsamlingen har hver parcel én stemme. Medejere kan overvære generalforsamlingen uden stemmeret. Stemmeafgivningen skal være personlig og kan kun afgives af medlemmer eller befuldmægtigede, der skal aflevere deres fuldmagt til formanden inden generalforsamlingens begyndelse.
Hvert medlem må højst medbringe 3 fuldmagter.
Stemmeret bortfalder, hvis et medlem er i restance.
Over generalforsamlingens forhandlinger føres et referat, der underskrives af dirigent og sekretær, hvorefter det har fuld beviskraft i enhver henseende.
 

§ 9
Bestyrelsen

Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer: formand, kasserer, sekretær og 2 bestyrelsesmedlemmer. Disse vælges for 2 år ad gangen, således at formanden og et bestyrelsesmedlem vælges i lige årstal, mens kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige årstal.
Derudover vælges en suppleant, to revisorer og en revisorsuppleant.
Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen har den daglige ledelse af foreningens anliggender. Der holdes møde så ofte formanden finder det nødvendigt, eller når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer ønsker det. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

I formandens fravær fungerer sekretæren som formand. Foreningen tegnes ved formanden og ét bestyrelsesmedlem i forening og forpligtes ved underskrift af formanden samt 1 bestyrelsesmedlem.

Der føres beslutningsreferat af bestyrelsesmøderne, der underskrives af samtlige fremmødte medlemmer.

Såfremt flere bestyrelsesmedlemmer i løbet af et år udtræder af bestyrelsen, er denne berettiget til at supplere sig selv indtil førstkommende generalforsamling.
 

§ 10

Regnskab og prokura

Regnskabet føres af kassereren i overensstemmelse med bestyrelses anvisninger. Alle udgiftsbilag skal være forsynet med formandens godkendelse ved underskrift.

Kontanter over 500,- kr. skal indsættes på bank- eller girokonto, hvorfra de kun kan hæves af formanden eller kassereren i forening.

Regnskabsåret er kalenderåret. Regnskabet fremlægges i revideret stand på generalforsamlingen. Regnskabet skal afgives af kassereren mindst 3 uger før generalforsamlingen.
Regnskabet udsendes til medlemmerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
 

§ 11
Medlemmernes folkeregisteradresse mv.

Medlemmerne er pligtige til skriftligt at holde foreningen orienteret om deres aktuelle folkeregisteradresse samt salg af deres grund/hus med oplysninger om købers navn og adresse.

Parceller må ikke overdrages eller udlejes til foreninger, ligesom de ikke må anvendes i erhvervsøjemed uden foreningens godkendelse.

GF-Stendyssen, Kyndeløse Nordmark, 4070 Kirke Hyllinge  E-mail: bestyrelsen@gf-stendyssen.dk

Bank: Reg. nr.: 1551 Kontonr.: 4134923       cvr.nr. 41667125

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk