Udskriv: HJERTESTARTER på Stendyssen

Hjertestarter på Stendyssen

Der er ophængt en hjertestarter på Stendyssen 38 (krydset mellem Stendyssen og Nordmarksvej)

Den hænger på carporten, og åbnes i bunden (den venstre ”klemme” er åbnet, den højre er lukket på fotoet).

Når skabet åbnes, larmer den ganske frygteligt!!! Alarmen stopper dog igen, når skabet lukkes.

Inde i skabet findes 3 ting:

1. Hjælpemiddel-pose

I den finder du:
en saks (til at klippe tøj op, fordi pads fra hjertestarteren skal sættes på den nøgne hud)
en skraber (en behåret brystkasse skal barberes, ellers virker pads ikke)
En maske til at sætte på patientens mund, hvis det ønskes
Engangshandsker
Nogle desinficerende servietter samt stof til at tørre brystkassen af.

2. Hjertestarter-kasse

Den består af låg og bund:

I låget finder du en pose, der indeholder de pads, som skal sættes på patienten.
Hjertestarteren virker til alle, tegningen angiver, hvordan pads skal anbringes på voksne og på børn.

Bunden af hjertestarteren ser sådan ud:

Her indstilles, om patienten er barn eller voksen, og så fortæller hjertestarteren, hvad du skal gøre.
Teksten er engelsk, men hjertestarteren ”taler” dansk. (Efter at pads er placeret fortsættes den hjerte/lunge-redning,
som har foregået indtil hjertestarteren er ankommet til ulykkesstedet, skiftevis med at hjertestarteren analyserer og afgiver stød).

3. CPR maske (i en lille, rød pose)

Et stykke plastik med et hul i, som kan benyttes, hvis du ønsker at undgå kontakt med patientens ansigt.

GF-Stendyssen, Kyndeløse Nordmark, 4070 Kirke Hyllinge  E-mail: bestyrelsen@gf-stendyssen.dk

Bank: Reg. nr.: 1551 Kontonr.: 4134923       cvr.nr. 41667125

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk